Sinusitis Hevert SL

Homøopatisk lægemiddel mod inflammation (betændelsestilstand) i næse, hals og bihuler

Vigtige anvisninger for anvendelse. Læs den grundigt, før du tager dette lægemiddel!

Terapeutiske indikationer

Indikationerne er afledt af de homøopatiske medicinprofiler.

De omfatter: Inflammation i nasopharynx (næse og hals) og bihuler (sinusitis).

Kontraindikationer

Du må ikke tage Sinusitis Hevert SL tabletter
Du må ikke tage Sinusitis Hevert SL, hvis du er allergisk over for et af de aktive stoffer eller et af hjælpestofferne eller Asteraceae (astersfamilien).

Dette lægemiddel må under ingen omstændigheder tages i tilfælde af fremadskridende systemisk sygdom som tuberkulose, leukæmi eller leukæmilignende sygdom, inflammatorisk bindevævssygdom (kollagenose), autoimmunsygdomme, multipel sklerose, AIDS, HIV-infektion eller andre kroniske virussygdomme.

Patienter med sygdomme i skjoldbruskkirtlen må ikke anvende dette produkt uden lægelig rådgivning.

Forsigtighedsregler

Søg læge, hvis du oplever hævelse i ansigtet, feber, kraftig hovedpine eller vedvarende, svage eller nyopståede symptomer.

Graviditet og amning

Der foreligger ikke tilstrækkelige data vedrørende anvendelse af dette lægemiddel under graviditet og amning, og du bør derfor tale med din læge, før du begynder at tage det.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ingen særlige forholdsregler er nødvendige.

Interaktioner med andre lægemidler

Ingen kendte.

Generelle oplysninger: Som med alle andre lægemidler kan stimulanser, alkohol og generelt skadelige livsstilsfaktorer have en negativ indvirkning på dette lægemiddel. Dette gælder især for homøopatiske lægemidler. Kontakt lægen, hvis du tager anden medicin.

Vigtig information om visse hjælpestoffer

Denne medicin indeholder lactose. Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du ved, at du lider af laktoseintolerans, og du skal først kontakte lægen.

Dosering, administration og behandlingsvarighed

Medmindre lægen har ordineret noget andet, skal voksne og børn fra 3 år opløse 2 tabletter på eller under tungen 4 gange dagligt. I akutte tilfælde 2 tabletter hver 1/2 time. I exceptionelle tilfælde kan tabletterne synkes eller opløses i væske og drikkes. Børn under 3 år tager 1 tablet 4 gange dagligt. Tabletterne kan om nødvendigt knuses og tilsættes halvfast føde eller modermælkserstatning. Dette lægemiddel tages mindre hyppigt, når symptomerne bedres.

Behandlingsvarighed

Sinusitis Hevert SL må højst anvendes i 8 uger uden lægekonsultation.

Kontakt lægen, hvis du har spørgsmål til, hvordan du anvender dette lægemiddel.

Bivirkninger

Der kan forekomme øget spytdannelse og isolerede tilfælde af hudreaktioner efter indtagelse. Hvis du oplever det, skal behandling med lægemidlet afbrydes.

Der kan forekomme overfølsomhedsreaktioner i enkeltstående tilfælde. Der er observeret hududslæt, kløe, hævelse i ansigtet i sjældne tilfælde, kortåndethed, svimmelhed og lavt blodtryk med lægemidler, som indeholder præparater med purpursolhat (Echinacea). Hvis du oplever et af disse symptomer, skal du holde op med at tage midlet og søge læge.

Bemærk: Når du tager homøopatisk medicin, kan dine symptomer midlertidigt forværres (indledende forværring). Hvis det sker, skal du holde op med at tage medicinen og kontakte lægen.

Indberetning af bivirkninger

Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

Du kan også indberette bivirkninger direkte til Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte [Federal Institute for Drug and Medical Devices], Kurt-Georg-Kiesinger Allee 3, D-53175 Bonn, Tyskland,

website:
www.bfarm.de .

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Holdbarhed og opbevaring

Du må ikke tage lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og æsken.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C!
Lægemiddel: Opbevar altid Sinusitis Hevert SL utilgængeligt for børn!

Sammensætning

1 tablet indeholder:

Aktive stoffer:

  • Apis Trit. D4 10 mg
  • Baptisia (HAB* 34) Trit. D4 (HAB*, Procedure 3a) 5 mg
  • Cinnabaris Trit. D3 5 mg
  • Echinacea Trit. D2 30 mg
  • Hepar sulfuris Trit. D3 10 mg
  • Kalium bichromicum Trit. D8 30 mg
  • Lachesis Trit. D8 10 mg
  • Luffa Trit. D4 60 mg
  • Mercurius bijodatus Trit. D9 70 mg
  • Silicea Trit. D2 5 mg
  • Spongia Trit. D6 10 mg

Øvrige hjælpestoffer:
Lactosemonohydrat, magnesiumstearat, majsstivelse.

* HAB = Den tyske homøopatiske farmakopé

Lægemiddelform og pakningsstørrelser

40 / 100 / 300 (3x100) tabletter til oral administration.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Hevert-Arzneimittel GmbH & Co. KG
In der Weiherwiese 1
55569 Nussbaum / Tyskland
www.hevert.com

Fremstillet i Tyskland af

Hevert-Arzneimittel GmbH & Co. KG

Denne indlægsseddel blev senest ændret
November 2014
Markedsføringstilladelse nr. 6288053.00.00

Vigtigt:
Alle oplysninger om Sinusitis Hevert SL tabletter er baseret på registreringen af lægemidlet i Tyskland.

International mail order

Here you will find German pharmacies which also sell and deliver abroad.

International mail order



Este sitio web utiliza cookies. Al usar este sitio web, usted acepta el uso de cookies de acuerdo con nuestra política. Más información Entendido